Vinteren varsler frosne vandrør

Vinterkulden har for alvor ramt det danske land. Kulden kryber ind i de små hjem og får beboerne til at søge ned under tæpperne for at holde varmen. Men det er ikke kun mennesker, der bliver påvirket af kulden, det kolde vejr rammer også vandrør, som fryser til, eller ligefrem sprænger, når de bliver udsat for frost.

Tips til frosne vandrør

Da vinteren for alvor har gjort sit indtog, er det tid til at tænke på, hvordan man bedst muligt forebygger skader i vandrørene. Der er nogle simple tips man selv kan følge, men hvis det værste sker, og rørenene sprænger eller fryser til, skal man for alt i verden undgå selv at prøve at udbedre skaderne, men i stedet ringe efter en professionel, der kan sit kram. Det første man skal gøre er selvfølgelig at opretholde en tilstrækkelig temperatur i hele huset. Alle rum skal være varmet op til mindst 17 grader, og gerne mere, hvis dette er muligt. Dernæst skal man tjekke, om man har nogle skjulte rør i huset eller på grunden, da det er disse hengemte rør i skunkrum og på lofter, der først fryser til. Når man har lokaliseret disse skjulte rør, er det en god idé, at få dem efterisoleret, eller endnu bedre, flyttet dem således at de kommer inden for husets klimazone.

Forsøg aldrig selv at udbedre skaderne

Det kan være utroligt frustrerende, når vandrørene fryser, og gør det umuligt at tage det obligatoriske, varme morgen-brusebad, og netop denne frustration får mange danskere til at give sig i kast med selv at reparere rørene. Der kan dog ikke advares nok imod dette! Hvis man ikke er uddannet VVS’er, vil man højst sandsynlig være skyld i flere problemer end man vil løse. Mange danskere tror, fejlagtigt, at de kan fikse de frosne rør ved hjælp af varmelamper og -pistoler eller endda bare ved hjælp af varmen fra et stearinlys. Med disse teknikker risikerer man dog at skade rørene, og det er desuden vigtigt at bemærke, at forsikringen ikke dækker, hvis man selv forårsager skaderne ved hjælp af alternative metoder.

Lad de professionelle komme til

Den eneste sikre metode er altså at ringe efter en autoriseret VVS’er. Hos J.H. Totalentreprise går vi ikke før alt VVS-arbejde er kontrolleret og gennemtestet. Vores VVS’ere, som er autoriserede af Sikkerhedsstyrelsen, benytter sig fx af noget der hedder El-tracing, hvor der bliver koblet et varmekabel på rørene, så de ikke fryser til. Vi garanterer en 100% lovlig og sikker håndtering af dine vandrør, så du igen kan nyde et dejlig varmt bad.

© Copyright - JH Entreprise ApS
Call Now ButtonRing nu